Christian_Ørsted_CIRKEL

LIVSFARLIG LEDELSE

//CHRISTIAN ØRSTED

OPSUMMERING

Den moderne ledelsesform “Frihed under ansvar” er et velkendt begreb, vi alle kender, og som er blevet alment kendt på rigtig mange arbejdspladser. Måske også jeres? Det er i dag italesat som moderne form for ledelse, der skal give medarbejderen mulighed for en bedre balance både mellem arbejde og fritid men også mulighed for selv at finde svar på opgaverne. Men hvad nu hvis det får stik modsatte effekt på os mennesker? Det er der faktisk meget stor sandsynlighed for, hvilket kan ses i mængden af sygemeldinger relateret

til stress. Christian har brugt en række år på at undersøge dette til bunds, og resultaterne er iøjnefaldende og til tider skræmmende. Det får vi indsigt i, i hans yderst relevante og højaktuelle foredrag omkring “livsfarlig ledelse”, som sætter tingene i perspektiv, og som vi med fordel bør forholde os til. For lige nu ser det ikke ud som om, at problemet er aftagende og konsekvenserne er ofte store for både medarbejdere og arbejdsgivere.

Mine noter fra foredraget:

  • 1.400 dør hvert år af stressrelaterede dygdomme, og hver dag er 30.000 sygemeldte grundet stress:
  • Hvis noget har en virkning, så har det også en bi-virkning (ligesom medicin)
  • Vi er som regel ikke interesseret i at høre om vores andel af problemet – vi vil bare gerne lyttes til.
  • Skab et miljø præget af en psykologisk tryghed (ikke tillid),  hvor det er OK, at kunne tvivle og sige fra.
  • Medarbejdere der råber højt, gør indsigelser og blander sig er dem som er engageret og har noget på sinde.
  • Stress kommer ikke af, hvor meget der arbejdes – men af den psykiske overbelastning.
  • Det er OK at stille høje krav – men vi skal sørge for det er afstemt, og der sker fremskridt og færdiggørelse.
  • Ansvar skal balancere med indflydelse
  • Mange ser arbejdet som en identitet – og når vi bruger meget tid på noget, så opfatter hjernen det som meget vigtigt.
  • Stress er IKKE udelukkende et arbejdsgiveransvar – medarbejdere skal også lære at balancere livets mange roller og idealer.