FØLG MIG

//KIM KRISTENSEN

OPSUMMERING

“Følg mig” er vel et af succeskriterierne for en leder! At sikre følgeskab fra medarbejdere og en tillid og tiltro til den retning som man sætter. Her får vi et mere ekstremt indblik i konsekvensen ved følgeskab, når den tidligere general og leder af militære operationer i Kroatien og Kosovo, Kim Kristensen, giver sin fortolkning af lederskab. Kim blev i 2009 kåret som årets leder, og vi får her et indblik i, hvordan ledelse eksekveres i den militære verden.

Hvor beslutninger skal træffes på et splitsekund med fatale konsekvenser til følge. Her er stilen hård og konsekvent. Og der er måske ikke den store hensyntagen til småproblemer, sygemeldinger og hverdagens medarbejderudfordringer. Så kan vi efterfølgende selv vurdere, hvilken ledelsesstil vi vælger at praktisere. I 2017 blev Kim Kristensen udnævnt som “verdens bedste foredragsholder” af finske Management Events.

Mine noter fra foredraget:

Ledere skal altid tage initiativet, og agere proaktivt.

Ledere må ALDRIG lyve…..det bliver gennemskuet

Vær naturlig, alt andet bliver gennemskuet

Ledelse handler OGSÅ om, at tage rygsækken for medarbejdere, som er presset eller ude af balance.

Hvor ofte gør vi det?

For meget ledelse handler desværre om: “Fremad – jeg er lige bag jer” – ledelse handler om, at føre fra fronten.

Ledelse er hårdt, og det har omkostninger – der er koldt på toppen, erkend det eller giv slip på leder rollen.

Strategi, strategi, strategi – vi er dårlige til det i DK, kom igang og planlæg og sæt en kurs

Strategi handler om, at spørge “hvorfor”……og igen, “hvorfor”……, og til sidst, “hvorfor”

OMSORG – er en af de vigtigste egenskaber vi som ledere skal besidde.

“Hvis du behandler dine “soldater/medarbejdere” som dine egne børn, vil de følge dig gennem de dybeste dale”