Samarbejdspartnere

KENMAY og Vækstfonden fortsætter samarbejdet...

Vækstfonden og KENMAY fortsætter samarbejdet

Netværksvirksomheden KENMAY, som bl.a. har drevet og udviklet ledernetværket DIN INSPIRATION, og statens finansieringsfond Vækstfonden fortsætter samarbejdet. 

KENMAY – ejer og stifter, Kennet Mayland udtaler:

”Det er glædeligt, at vi kan fortsætte og udvikle videre på samarbejdet. Vi tæller i dag 250 medlemmer i forskellige ledernetværk, som primært er ejerledet virksomheder i Region Sjælland. Vores overordnet ambition er at hjælpe regionens virksomheder med, at vedligeholde og udvide deres netværk med ligesindede. Og samtidig give dem indsigt, viden og inspiration til fortsat udvikling af både dem selv og virksomheden. Og her er Vækstfonden en oplagt samarbejdspartner, som jo fortsat udvider deres pallette at låne og investeringsmuligheder til ambitiøse virksomheder, som ønsker fortsat udvikling”

Senior Director Jonas Kristiansen og ansvarlig for Vækstfonden aktiviteter i Region Sjælland:

”I Vækstfonden vil vi være med til at udvælge og udvikle virksomheder i hele Danmark. Det gælder særligt i region Sjælland, hvor vi møder mange spændende virksomheder, der er med til at skabe vækst og arbejdspladser. KENMAY er velkendt blandt regionens iværksættere og ejerledere. Derfor er jeg glad for, at vi nu forlænger vores samarbejde med KENMAY, så vi kan komme endnu bredere ud med vores muligheder for at yde risikovillig kapital til virksomheder i Region Sjælland. Går man med vækstplaner, skal man ikke tøve med at tage fat i os i Vækstfonden.”

Om Vækstfonden
Vækstfonden er statens finansieringsfond, som arbejder for at styrke danske virksomheders adgang til risikovillig kapital, så de kan skabe ny innovation, vækst og arbejdspladser. I tætte partnerskaber med banker og private investorer fra ind- og udland finansierer Vækstfonden virksomheder i alle brancher over hele landet. Og fonden kan være med hele vejen - fra virksomhedens spæde start, gennem høj vækst, til rejsen ud på de globale markeder og børsnoteringer. Siden 1992 har Vækstfonden medfinansieret vækst i over 9.200 virksomheder for et samlet tilsagn på mere end 33,8 mia. Kr.

For nærmere info – kontakt Kennet Mayland fra KENMAY på  tlf. 31 31 34 49