Respekten omkring ham er tydelig. Hvordan går han til opgaven med at få nogle af de største sportsstjerner til at arbejde og præstere sammen? Hvad kendeteg- ner den ledelsesmæssige tilgang, hvor bevidst er han om den – og kunne den virke i vores virksomheder og teams? Her trækker vi paralleller mellem sportens verden og erhvervslivet, hvor fællesnævneren er at skabe, drive og udvikle teams, som skaber gode resultater. Nikolaj Jacobsen giver blandt andet et unikt indblik i maskineriet bag et af historiens mest succesfulde håndboldlandshold – om de åbenlyse ledelsesudfordringer som opstår, når man er så tæt på spillerne, og samtidig skal skuffe dem. Et interessant indblik i, hvordan ledelsesopgaven gribes an, og hvad der kendetegner hans ledelsesstil. Og sidst, hvordan man bevarer sulten år efter år, og får den forankret blandt nogen af verdens bedste og mest vindende sportsatleter.